Quantcast
Channel: UDSTILLINGSSTEDET SYDHAVN STATION
Viewing all articles
Browse latest Browse all 149

OKSBJERG - HELMER - LUNDSTRØM

$
0
0


OKSBJERG - HELMER -  LUNDSTRØM
 En udstilling af Tine Oksbjerg, Mia Helmer og Naja Maria Lundstrøm 



 Fernisering
Fredag den 10. oktober 2014 kl. 17-22

Udstillingsperiode
Lørdag den 11. oktober – søndag den 2. november

Åbningstider
Torsdag-søndag: kl. 13-17

 
TRE KUNSTNERE 
Tine Oksbjerg, Mia Helmer og Naja Maria Lundstrøm 
præsenterer forskellige vinkler på det enkelte menneskes famlende søgen efter meningsfulde sammenhænge og placeringer i verden. Gennem selvterapi, døde berømtheder, dyr, smalfilm og tidens tand, tegnes konturerne af den flydende basis hvorfra identiteter og selvforståelse konstrueres.

OKSBJERG
Tine Oksbjerg tager i videoværket ”Lysets Tøven” afsæt i morfaderens smalfilmoptagelser fra årerne 1962 til 1979, som indkapsler glimt af familielivets aktiviteter gennem de forskellige tidsepoker. De små scenarier fra tidligere tider glider over i videooptagelser af
korresponderende episoder fra kunstnerens eget nutidige liv. 
De skiftende tidsepoker glider således sammen til imaginære collagelignende fortællinger, hvor tid, sted og individ udviskes eller smelter sammen, i mødet mellem det der var og det der er. Kameraets nærvær anerkendes hos Tine Oksbjerg som medskabende betydning for identitetsdannelse og historiekonstruktion, når livet skildres gennem de familiære optagelser.

HELMER
Mia Helmer viser et antal tegninger og akvareller samt en rekonstruktion af et objekt fra en drøm. Værket ”Death of a lover” består af en serie af seks tegninger af Mias kæreste. På tegningerne indtager han positurer fra ikoniske portrætter af afdøde mandlige berømtheder, herunder bl.a. Jesus og
Jeff Buckley. I et andet værk, akvarellen ”38 dyr og mig ”, placerer Mia sig selv blandt 38 forskellige dyr. De enkelte dyr samt gengivelsen af Mia er placeret sådan at værket fremstår som en biologisk anskuelsestavletavle.
Værkerne har det tilfælles, at de tager udgangspunkt i Mias eget liv og beskæftiger sig med de relationer vi etablerer mellem os selv og den omgivende verden. Værkerne opretter nye sammenhænge, forskyder betydninger og piller ved fastlagte identiteter. Endelig afslører værkerne nogle idiosynkratiske bevidsthedsmæssige sammenhænge mellem umiddelbart tilfældige elementer. 

LUNDSTRØM
Naja Maria Lundstrøm boede engang sammen med sin gode ven, Aki. Når Naja indimellem var i dårligt humør og havde et lavt selvværd, begyndte Aki helt nøgternt og konsekvent at opremse Najas gode personlige egenskaber fra den en ende til den anden. Det virkede en smule kunstigt, men til trods for dette, var det ikke desto mindre virkningsfuldt - Naja fik det ganske enkelt godt med mig selv igen.
På baggrund af den konkrete oplevelse vil Naja med videoværket ”Naja udvide denne metode og involvere flere personer fra forskellige områder af sit liv. Hvorgodt kan man egentlig få det med sig selv ved hjælp af positive udsagn fra omverdenen?


Naja Maria Lundstrøm
Uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og Academy of Fine Arts, Vienna.
I 2013 var hun med til at stifte udstillingsstedet c4 projects. Tidligere i år kunne hun præsentere soloudstillingen ”Well It’s Not Going To Lift Itself” på Overgaden - Institut for Samtidskunst.

Mia Helmer
Uddannet fra Det Fynske Kunstakademi med praktikophold hos kunstneren Mark Dion (US). Har tidligere udstillet på bl.a. LARM, Beaver Projects og Koh-i-noor. Deltager lige nu på udstillingen ZIMMERFREI på Koldinghus i Kolding.

Tine Oksbjerg
Uddannet fra Det Fynske Kunstakademi , Det Kongelige Danske Kunstakademi samt BA. i Kunsthistorie fra Århus Universitet. Hun har deltaget i residency programmet på Künstlerhaus Bethanien i Berlin, hvor hun præsenterede projektet ”We will meet again but don´t know when”. I 2012 var hun modtager af Statens Kunstfonds Arbejdslegat.

For mere information kontakt:
Jens Axel Beck
Tlf. 23843306


Viewing all articles
Browse latest Browse all 149

Trending Articles


Girasoles para colorear


mayabang Quotes, Torpe Quotes, tanga Quotes


Tagalog Quotes About Crush – Tagalog Love Quotes


OFW quotes : Pinoy Tagalog Quotes


Long Distance Relationship Tagalog Love Quotes


Tagalog Quotes To Move on and More Love Love Love Quotes


5 Tagalog Relationship Rules


Best Crush Tagalog Quotes And Sayings 2017


Re:Mutton Pies (lleechef)


FORECLOSURE OF REAL ESTATE MORTGAGE


Sapos para colorear


tagalog love Quotes – Tiwala Quotes


Break up Quotes Tagalog Love Quote – Broken Hearted Quotes Tagalog


Patama Quotes : Tagalog Inspirational Quotes


Pamatay na Banat and Mga Patama Love Quotes


Tagalog Long Distance Relationship Love Quotes


BARKADA TAGALOG QUOTES


“BAHAY KUBO HUGOT”


Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.


Vimeo 10.7.1 by Vimeo.com, Inc.