Julebillboard Extravaganza
Fernisering d. 21. December 2018 kl 17-21.
Kan ses døgnet frem til 10. januar 2019
Fra alle os til alle jer: en helt særlig julehilsen i form af vores Julebillboard Extravaganza. Sydhavn Stations medlemmer er rykket sammen rundt om et billboard som vi i fællesskab har klædt i alt hvad der skinner og glitrer (og lidt pladevat har da også sneget sig ind). Tilbage står en udstadset, ottetakket julestjerne i hyldest til det farverige, syntetiske og dekorerede; det der ofte affejes som orientalsk, feminint, fremmed eller banalt får ret og plads.
Samme aften er der fernisering på plakatudstillingen La Nana Nano_ Extended mind af Biba Fibiger.
Vi glæder os til at afslutte året med gehør, og til at se jer over en tår gløgg. Alle er velkomne!